Efter 2. verdenskrigs slutning var der et ønske fra mange danske privatbaner om nye dieselelektriske lokomotiver, der kunne erstatte banernes udslidte og uøkonomiske damplokomotiver. Frichs projekterede to forskellige typer lokomotiver. Én med en effekt på 375 HK og én med 750 HK. Sidstnævnte type blev bygget i 9 eksemplarer mellem 1952 og 53. P.g.a. af deres korte og afrundede form fik de hurtigt øgenavnet "Marcipanbrød".

Marcipanbrødene har to førerrum, to maskinrum og i midten et fælles rum med hoveddynamo. I hvert motorrum ligger en trykladet Frichs motor af samme type som i DSB MO-vogne. Hoveddynamoen leverer strøm til 2 banemotorer på de yderste aksler på hver bogie. Lokomotivernes maksimale hastighed er 75 km/t, og de kan trække op til 500 tons ved denne hastighed. Lokomotiverne er ganske økonomiske i drift. De kan rumme i alt 1400 l diesel i to tanke, hvilket rækker til ca. 550 kms kørsel. Lokomotivernes motor afkøles v.h.a. kølevand i et lukket system. Maskiner kan derfor ikke anvendes til togopvarmning, da de ej heller er udstyret med varmekedel.

VLTJ M 12 var banens første diesellokomotiv i 1952. Indtil da havde man klaret sig med damplokomotiver og motorvogne fra Triangel. M 12 var også i mange år banens eneste diesellokomotiv, hvorfor det trak banens godstog. Ved leveringen var lokomotivet brunt med nummeret påmalet fronten i gult. I 1967 blev lokomotivet rødt med smal gul stribe på siderne og v-formet bånd på fronterne. I 1977 blev lokomotivet atter ommalet i sammen design som VLTJs svenske skinnebusser: creme og orangerød med hvidt "V" på fronterne. Ved sammen lejlighed blev de påsat ekstra frontlanter ("Triangel-lys"), og litra blev ændret til VLTJ ML 12.

Da VLTJ fik nyt dieselelektrisklokomotiv ML 14 i 1980 blev ML 12 ikke anvendt meget, men var dog i drift indtil 1989. Året efter kom lokomotivet til SFvJ, hvor det har været i drift lige siden.

(Kilder: Torben Andersen: Artikel i "Jernbanen". Torben Andersen: Artikel i "Lokomotivet")

19-01-05