Rejsegodsvogn DSB EH 1908
Rejsegodsvognen var tidligt en fast bestanddel af persontog i Danmark. En af årsagerne til dette var, at de ældste personvognes ofte små kupéer ikke havde plads til de rejsendes ofte omfattende bagage som udover almindelige håndtasker og kufferter også kunne omfatte handelsrejsendes vareprøver i store kufferter, de seneste indkøb fra den nærliggende større by. Morgen- og eftermiddagsaviser samt ekspres- og ilgods blev også sendt i med jernbane. Der var derfor behov for særlige vogne til disse transporter.EH-vognene var ikke de første rejsegodsvogne i Danmark, men de blev langt den almindeligste både med hensyn til antal og udbredelse. Der findes ikke den DSB-strækning, som ikke har haft EH-vogne i faste løb. EH-vognene blev brugt i persontog med hastigheder op til 70 km/t. Hurtigtog blev oprangeret med rejsegodsvogne med 4 aksler p.g.a. hastigheden. At beskrive en typisk rejsegodsvogn med litra EH er en umulig opgave, da vognene til forskellige tider blev udsat for en del ombygninger. De første EH-vogne blev bygget hos Scandia i Randers i 1895, hvor også den sidste vogn blev bygget i 1930. De første EH-vogne var pladebeklædte. I alt blev der bygget 162 pladebeklædte EH- og EHA-vogne, før man i 1928 gik over til vogne med teaktræsbeklædning. Af disse blev der produceret i alt 75, heraf 21 med litra EHA. Alt i alt blev der i løbet af 35 år bygget 237 rejsegodsvogne, som i hovedtræk var ens.
Ved leveringen havde alle EH-vogne olielamper, gavlstiger, lange løbebrædder, kukkasser og vakuumbremse. Gavlstigerne var nødvendige, så lampister kunne nedsænke olielamperne gennem vognens tag. De lange løbebrædder var nødvendige, dels fordi datidens konduktører billetterede de rejsende, mens de gik langs vognsiderne i det kørende tog; dels fordi EH-vognene med enkelte undtagelser ikke var forsynet med endedøre ved leveringen. Kukkasserne var ud for bremsekupéen, så bremseren kunne se langs toget. Vogne med litra EHA lignede i det ydre de øvrige EH-vogne, men var i modsætning til disse udstyret med dobbeltbatteri til togbelysning.
Da DSB indførte trykluftbremsen i 1943 på alt rullende materiel, skete der en del ændringer på EH-vognene. Ud over ændringen af bremsesystemet, fjernede man også stigerne og olielamperne (vognene blev nu oplyst med elektricitet), løbebrædderne (vognene fik dør og overgangsplade i gavlen modsat bremsekupéen) og kukkasserne (som blev erstattet af et almindeligt kvadratisk vindue). I bremsekupéen blev indsat en kakkelovn, så EH-vognene kunne anvendes som togførervogne i uopvarmede godstog.
I 1960'erne begyndte en omfattende udrangering af EH-vogne. Dette skyldes bl.a. en stærkt formindsket rejsegodsmængde. I 1965 var der således kun 46 vogne tilbage, alle i Jylland. De første vogne, der blev udrangeret var de ældste pladebeklædte, mens vogne med teaktræ kørte indtil 1970. Ikke alle vogne blev ophugget ved udrangering. En del overgik til brug som tjenestevogne, mens et mindre antal blev solgt til privatbaner, herunder SFvJs EH-vogn. I dag er der formodentligt kun 3 EH-vogne tilbage i Danmark..
EH 1908 blev bygget i 1927. Vognen blev forsynet med dobbeltbatteri i 1932 og fik dermed litra EHA. Ombygning med bl.a. endedør skete i 1941, og vognen fik nyt nummer, 6863. Kukkasserne forsvandt i begyndelsen af 1950'erne. I 1960 fik vognene dynamoanlæg, hvorefter litra igen blev EH. Omtrent samtidigt blev den også udstyret med U-jernsforstærkninger på gavlene, så man var sikker på, at vognkasse og undervogn ville følges af også ved en mindre blid medfart. I 1970 blev EH 6963 som en af de sidste vogne taget ud af drift hos DSB. Vognen kom i stedet til Odderbanen, hvor den fik litra HHJ E 72. Fra Odderbanen gik turen omkring MHVJ, før den kom til SFvJ, hvor den er under restaurering. Det er besluttet, at vognens ydre i store træk skal føres tilbage til udseendet i 1930'erne med kukkasser, lakeret teaktræ og gennemgående løbebrædder. Endedøren og dynamoanlægget bliver dog af praktiske årsager bevaret.
(Kilde: Torben Andersen: Artikelserie i "Lokomotivet" - tidsskrift om model-jernbaner)
19-01-05